Figurspil
Vi spiller flere forskellige figurspil, hvor de mest kendte er
- Age of Sigmar
- Warhammer 40K
- Necromunda
- Blood Bowl
- Mordheim
- DropFleet Commander
- DropZone Commander
- Star Wars Legion
- Star Wars Shatterpoint
Flere af de store spil bliver spillet fast, mens de mindre spil skal man selv tage initiativ til at få gang i. Ofte kan folk nemt lokkes til at prøve spil.
Vi har masser af terræn i foreningen til de forskellige spil og nyder at kunne stille forskelligt terræn til de forskellige spil, det kræver dog at vi har et fælles ansvar for at rydde op efter os selv, stille spilleplader, måtter og terræn ordentligt på plads så det ikke går i stykker. Vi har en del måtter til de forskellige spil vi spiller i foreningen. Vi bestræber os på at have måtter til så mange spil som muligt, så kig en gang om der ikke er en der passer til dit spil. Vi har både 3×3, 3×6 og 4×6 måtter til spil som Star Wars Legion, Frostgrave, Age of Sigmar og 40K for at nævne bare nogen af dem.
Hvert medlem der aktivt spiller i foreningen har mulighed for at få en hylde i et af vores skabe – hærskabe 1 – 8. Der kan man så sætte en hær eller to ind så man ikke skal slæbe den med hver gang man skal spille i foreningen. For at få en hylde kan man kontakte en fra bestyrelsen som så finder en ledig hylde.
Kommende kampagner og nye spil
2025 byder på en masse nye oplevelser. Der er opstart på en Necromunda kampagne fra Januar, pt. med over 10 spillere. Derudover bliver successen med Mordheim kampagnen fra sidste år gentaget. Den kommer senere på året. Der er også kig på det helt nye Trench Crusade som rigtig starter op her i 2025.